Hvorfor vælge mig

Hvorfor vælge mig

Fordi jeg om nogen ved, hvordan det er at kæmpe for at nå et mål.

Som du kan læse under ”min fibromyalgihistorie”, så blev jeg til en grønsag da jeg var i start tyverne. Kort sagt, jeg fik hjælp til alt pga. sygdom.

Jeg blev madet, fik hjælp til at få tøj på, kunne yderst sjældent tale nogle få ord, kunne ofte ikke holde mit hoved med mere på grund af kramper.

Systemet udstyrede mig med hjemmehjælp og jeg fik beskeden, at det var mit liv fremadrettet og at jeg ikke kunne få hjælp til andetJeg var i start tyverne 😥

Det var ikke en besked som jeg var tilfreds med. I stedet fandt jeg selv vejen tilbage til livet via blandt andet fitness, Alexander Teknik og en fastlagt struktur der gør, at jeg fik lært at bruge mine muskler uden at de går i krampe!

Derfor er jeg mere end klar til at være med til at kæmpe dín kamp for at tabe dig, få en sundere livsstil og måske undgå diabetes 2 eller slippe for en stor del af dine muskelkramper, hvis du har fibromyalgi, få en høj muskelmasse eller hvad du nu drømmer om at ændre på vha. personlig træning. 😀

Jeg er er en person der aldrig giver op. Hos mig er du sikret den bedste opbakning til at nå dine mål. Din kamp er min kamp.

Jeg kender desuden alt til tilbagefald – og ja man føler, at man har ødelagt det hele og at det kan være lige meget. Jeg har prøvet det igen og igen gennem 20 år – men den dag i dag kan jeg tale og påtage mig et ganske almindeligt job. 😀

Ja du kán tabe dig uanset om du vejer 50 kg for meget.

Ja du kán ændre din tilgang til livet, hvis det er det der skal til

Ja du kán sætte ind mod kramper ved fibromyalgi

Ja du kán få den efter din mening korrekte krop mht muskelmasse og fedtprocent

Ja du kán faktisk lige hvad du vil, hvis du mener det 1000%

Er du i tvivl om dú kan klare en livsstilsændring for at nå dit mål, kan du altid starte med at skrive til mig eller give mig et ring.

Jeg er kampklar til at nå dine mål – hvis du ikke selv er kampklar, så er du sikret den bedste opbakning og hjælp til at du bliver kampklar.

Det hele handler om, at finde grunden til at du ikke når dertil hvor du gerne vil. Når den er fundet, kan man begynde at løse problemstillingen og sætte alle sejl ind for at du når dit mål.

Jeg glæder mig til at møde dig. 😀